Lækker sommer smoothie

Pandekager og påskeferie!

P1030195

I dag er det mig, Naja, der vil skrive et indlæg til jer. I går var det jo fredag, og for alle os skoleelever, betød det jo påskeferie! Allerede nu, synes jeg det bliver mere forårsagtigt, bare fordi, det er påske. Desværre starter jeg ferien ud med at være syg. Det er selvfølgelig trist, men har nu fået noget ud af dagen i dag alligevel. Jeg har både fået ryddet op i en masse gamle ting og kigget gamle billeder igennem. Det er godt nok hyggeligt og også lidt humoristisk at se på alle mulige gamle billeder. Derudover har jeg set filmen Blues Brothers. Det er en film fra 1980’erne, som jeg har villet se i lang tid, da jeg var med til at opfører denne film, som musical tideligere på måneden. Sidst men ikke mindst, lavede jeg disse tynde, lækre pandekager. Jeg synes selv, at de blev meget vellykket, så derfor vil jeg nu give jer opskriften.

ca. 10 stk.

125 g mel

½ tsk. Salt

7 tsk. Sukker

3 dl mælk

3-4 æg

1 dl øl

50 g smør

Bland mel, salt og sukker og rør det til en jævning med mælk.

Pisk æggene sammen og rør dem i.

Lad dejen hvile ca. 15 minutter.

Rør lyst øl og afkølet, smeltet smør i dejen.

Bag tynde pandekager.

Håber i kan li´ pandekagerne. Nu vil jeg gå i seng, så jeg måske kan være mere rask i morgen.

P1030197

xoxo all over! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Lækker sommer smoothie