Jordbærkoldskål! <3

Lækker avokado/mandel salat! 

-Anne

I går havde min mut fødselsdag, derfor blev der lavet en super lækker salat. Idag vil jeg dele opskriften med jer, da jeg virkelig er in love. Den passer perfekt til godt vejr og sommer. 

 
Paprikamandler:

  • 60 g. Mandler
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 knivspids knust chili
  • 1 fed hvidløg 
  • 1/2 dl. Vand

Mandlerne kan sagtens laves dagen før eller to dage før, de skal bare opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. 

Varm ovnen til 130 grader. Bland paprika, salt, knust chili og hvidløg i vandet. Kom derefter mandlerne i og lad det trække lidt.

Fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. Halvanden time. “Vend” mandlerne et par gange, fx ved at ryste pladen lidt eller rode lidt rundt i dem med en palet. Lad mandlerne køle helt til stuetemperatur inden de bruges i salaten.

Salat:

  • 2 store håndfulde spinatblade
  • 1 stor håndfuld rucola
  • 2 modne avokadoer
  • 2 eller 3 pink grapefrugt 
  • 1 lille rødløg 

Skyld salaten, og lad den dryppe af, så den er klar når de andre ingredienser er klar. Skær avokadoerne ud i både/skiver, grapefrugterne i “fileter” og løget i tynde skiver. 

Læg salaten i bunden af et fad eller en skål, og top med løg, grapefrugt, avokado og til sidst mandlerne.
xoxo all over!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jordbærkoldskål! <3